• 20 sager om unge svenskere i voldelige missioner i Danmark

    Источник: BDK Borsnyt / 21 ноя 2024 10:24:29   America/New_York

    Der er flere fællestræk i sagerne om unge svenskere, der er blevet anholdt for at rejse til Danmark for at begå voldelige forbrydelser. Et af dem er, at en stor del er blevet anbragt uden for hjemmet, fortæller en politikommissær torsdag i Københavns Byret. Anledningen til udsagnet er, at retten torsdag er gået i gang med at behandle den første af flere sager om drabsforsøg. En 16-årig dreng er tiltalt. Han boede på et børnehjem oppe i det nordlige Sverige, men stak i april af for at rejse med toget til København. Drengen forklarer, at han frivilligt trak sig fra jobbet med at slå ihjel. Derfor vil han frifindes. - I starten så vi meget unge svenskere, der ikke boede hjemme hos mor og far, forklarer politikommissær Bo Hass Jensen, der i Københavns Politi arbejder med organiseret kriminalitet. Har der været eksempler på, at nogen kommer fra velfungerende familier, vil den 16-åriges forsvarer vide. - Det er ikke mit indtryk, siger politikommissæren. Siden april har politiet registreret omkring 20 sager om unge svenskeres forsøg på attentater i København og omegn. Mange er kommet med tog. Nogle har fået tilsendt togbilletten på telefonen. - Det er meget tydeligt, at de ikke er alene om det her. Vi har brugt mange ressourcer på at afdække, hvem der giver dem husly, hvem der giver dem noget at spise, hvem der giver dem våben og betaling, siger Bo Hass Jensen. - Gerningsmanden kender ikke målet på forhånd eller ved, hvor han skal sove henne, forklarer han om det typiske billede. Fænomenet kaldes Crime as a service, CAAS. Politienheden NSK har skrevet en generel rapport og skriver blandt andet, at det især optræder i sager om økonomisk kriminalitet og om cyberkriminalitet. Men altså også, når det gælder personfarlige forbrydelser. Det er en kæde, der af efterforskerne deles op i fire faser. Rekruttering. Transport og logistik. Udførelse. Exit. Byretten afgør i næste uge, om den 16-årige er skyldig. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/20-sager-om-unge-svenskere-i-voldelige-missioner-i-danmark
Опубликовать